Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Heartland Banquet med Falsled Kro

Heartland Banquet med Falsled Kro

Heartland Banquet med Falsled Kro

Torsdag kl. 14.00, kl. 17.00 og kl. 20.00

Fredag kl. 12.00, kl. 16.00 og kl. 19.00 

Lørdag kl. 12.00, kl. 16.00 og kl. 19.00

 

En stærk fynsk alliance er indgået og vi kan annoncere, at Falsled Kro bliver værter for den tilbagevendende gastronomiske institution Heartland Banquet i 2024.  

 

Simon Juel, Kasper Hasse og resten af det talentfulde hold bag den hæderkronede fynske kro vil forkæle gæsterne med fokus på sæsonens lokale råvarer, med inspiration fra både det danske og franske køkken.   

  

Falsled Kro står bag menuen ved de ni seatings på Heartland Banquet og vil hen over de tre dage få besøg af tre gæstekokke hhv. torsdag, fredag og lørdag. De tre gæstekokke tilbereder én ny ret hver dag i samarbejde med kroen, og derudover er menuen den samme alle dage. Navnene på gæstekokkene annonceres i løbet af foråret.   

 

Falsled Kro er i 2024 værter for en festivaloplevelse du sent vil glemme. De vante rammer på den smukke, gamle kro skiftes ud med telt, langborde uden hvide duge og et lidt højere lydniveau end normalt, i det tre-mastede telt i slotsparken på Egeskov Slot. Køkkenchef Simon Juel skaber en menu til lejligheden, og du skal forvente en kombination af det klassiske Falsled vi kender og elsker og nyfortolkninger af kroens traditioner, når Falsled rykker på græs.   

 

Falsled Kro ligger på Sydfyn i fredelige, naturskønne omgivelser. Kroen og specielt restauranten har i årtier været et arnested for kompromisløs gastronomi. Kroens historie går helt tilbage til 1500-tallet og har både dannet ramme for et værtshus, en købmandsbutik og selv en benzintank. I 1970’erne satte køkkenchefer som Michel Michaud og Jean Louis restauranten på landkortet ved at introducere danskerne for fransk gastronomi i verdensklasse og siden har restauranten haft ikonisk status på den danske restaurantscene. Kroen, der har 25 værelser og plads til op imod 95 spisende gæster rundt på kroen, i vinkælderen, restauranten og i ryttersalen. De har altid dyrket og brugt mange råvarer fra egen produktion fra deres store køkkenhave.   

 

  • – Menu samt gæstekokke annonceres i løbet af foråret.  
  • – Menuen er ikke vegansk/vegetarisk, men enkelte af retterne er vegetariske.
  • – Menuen indeholder gluten og laktose.   
  • – Middagen varer ca. 1,5 time fra ankomst til afgang. Det er efterfølgende muligt at trække ud i den tilstødende Banquet-lounge og færdiggøre sin vin mv.   
  • – Middagen spises ved langborde, og forskellige selskaber vil dele bord med hinanden.  
  • – Maden serveres på delefade og én enkelt tallerkenservering.   
  • – Inklusiv i prisen er hvad der svarer til ca. 75 cl. pr. person. Det er muligt at vælge mellem alkoholfri og ikke-alkoholfrit.  
  • – Menu og drikkevarer er fastlagt på forhånd. Ønsker man at tilkøbe andet/øvrige drikkevarer, kan dette gøres i den tilstødende “Banquet Vinbar”.   
  • – Vi gør opmærksom på, at der er tale om at Falsled Kro gæster Heartland Festival, og gæsten skal forvente en fortolkning af det traditionelle Falsled Kro.   

Se også